Skovens træer og andet
Birk
Birk ses mange steder i Danmark, men desværre er mange mennesker allergiske over for birkepollen. Birketræ er populært som pejsebrænde. Birken var dominerende i skovene for 9-12.00år siden.et af de første træer, der voksede i Danmark, efter istiden.
Bøg
Bøg bliver 30-40 meter høj. Bøgens frø er en slags nødder og kaldes bog. Bog ædes ofte af mus, rådyr og egern, men dem der ikke bliver ædt spirer til nye bøgetræer. Bøgen er et skyggetræ dvs. bladene sidder tæt.
Eg
De ældste træer vi har i Danmark er egetræer. Nogle har oplevet vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene og verdenskrigerne. Enkelte er over 1.000 år gamle. Egetræer har groet i Danmark i de sidste 9.00år. frugterne er æggeformede nødder, som hedder agern. Det er et lystræ.
Skovfyr
Fyrreskove forbindes af mange danskere med Sverige og Norge. Men engang var der masser af fyrretræer i Danmark. Fyrretræer vokser godt i sandet jord. For 8-9.00 år siden var skovfyr det almindeligste træ i Danmark. Fyrretræ er et lystræ.
Rødgran
Rødgran er det mest almindelige træ i de danske skove. 50-60% af skovarealet i Danmark er dækket af rødgran. Rødgran vokser hurtigt og er allerede klar til fældning efter ca. 40 år. Rødgran blev indført til danmark omkring år 1730, da man ønskede nogle træer, der hurtigt kunne vokse sig store.
Transport af vand i træerne
Vand er nødvendigt for alt liv på jorden. Træer får deres vand fra jorden og suger det op gennem rødderne. Fra rødderne skal vandet transporteres rundt til alle træets celler. Oppe i bladene bliver vandet bl.a. brugt i fotosyntesen. ###################################################################
Spredning af frø
Mange af de træer man ser i skoven, er plantet af skovarbejdere. Mange træer sår også sig selv, når de spreder deres frø. Spredningen af træernes frø kan ske på mange måder. En solsort, der har maven fuldt med modne hyldebær, taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der et frø fra hyldebørrene. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser en hyldebusk op i skovbunden.
Skovbryn
Skovbrynet er det område, hvor skoven støder op til det omgivende land. Her er der særlig stor variation af planter og dyr.
Skovens gamle grænser
Stendigerne er ca. 200 år gamle og viser, hvor grænserne i skovene gik i gamle dage. I dag er de fredet. Både firben og slanger holder til i digerne.
I 1805 var næsten al dansk skov ved at være forsvundet. Man havde fældet for maget træ til huse, skribe og brænde. Desuden havde græssende køer og svin ædt nye træer, der var på vej op. Derfor indførte kongen ”Fredskovs-forordningen”. Skovens grænser skulle lægge fast, og for at forhindre dyrene i at få ind i skovene og æde de små nyspirede træer blev bønderne pålagt at bygge stengærder rundt om skovene. Disse gærder står mange steder endnu. Ofte ser man et stengærde inde i skoven, og så ved man, hvor skovgrænsen lå omkring år 1805.
Birk ses mange steder i Danmark, men desværre er mange mennesker allergiske over for birkepollen. Birketræ er populært som pejsebrænde. Birken var dominerende i skovene for 9-12.00år siden.et af de første træer, der voksede i Danmark, efter istiden.
Bøg
Bøg bliver 30-40 meter høj. Bøgens frø er en slags nødder og kaldes bog. Bog ædes ofte af mus, rådyr og egern, men dem der ikke bliver ædt spirer til nye bøgetræer. Bøgen er et skyggetræ dvs. bladene sidder tæt.
Eg
De ældste træer vi har i Danmark er egetræer. Nogle har oplevet vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene og verdenskrigerne. Enkelte er over 1.000 år gamle. Egetræer har groet i Danmark i de sidste 9.00år. frugterne er æggeformede nødder, som hedder agern. Det er et lystræ.
Skovfyr
Fyrreskove forbindes af mange danskere med Sverige og Norge. Men engang var der masser af fyrretræer i Danmark. Fyrretræer vokser godt i sandet jord. For 8-9.00 år siden var skovfyr det almindeligste træ i Danmark. Fyrretræ er et lystræ.
Rødgran
Rødgran er det mest almindelige træ i de danske skove. 50-60% af skovarealet i Danmark er dækket af rødgran. Rødgran vokser hurtigt og er allerede klar til fældning efter ca. 40 år. Rødgran blev indført til danmark omkring år 1730, da man ønskede nogle træer, der hurtigt kunne vokse sig store.
Transport af vand i træerne
Vand er nødvendigt for alt liv på jorden. Træer får deres vand fra jorden og suger det op gennem rødderne. Fra rødderne skal vandet transporteres rundt til alle træets celler. Oppe i bladene bliver vandet bl.a. brugt i fotosyntesen. ###################################################################
Spredning af frø
Mange af de træer man ser i skoven, er plantet af skovarbejdere. Mange træer sår også sig selv, når de spreder deres frø. Spredningen af træernes frø kan ske på mange måder. En solsort, der har maven fuldt med modne hyldebær, taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der et frø fra hyldebørrene. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser en hyldebusk op i skovbunden.
Skovbryn
Skovbrynet er det område, hvor skoven støder op til det omgivende land. Her er der særlig stor variation af planter og dyr.
Skovens gamle grænser
Stendigerne er ca. 200 år gamle og viser, hvor grænserne i skovene gik i gamle dage. I dag er de fredet. Både firben og slanger holder til i digerne.
I 1805 var næsten al dansk skov ved at være forsvundet. Man havde fældet for maget træ til huse, skribe og brænde. Desuden havde græssende køer og svin ædt nye træer, der var på vej op. Derfor indførte kongen ”Fredskovs-forordningen”. Skovens grænser skulle lægge fast, og for at forhindre dyrene i at få ind i skovene og æde de små nyspirede træer blev bønderne pålagt at bygge stengærder rundt om skovene. Disse gærder står mange steder endnu. Ofte ser man et stengærde inde i skoven, og så ved man, hvor skovgrænsen lå omkring år 1805.
Begreber
Skyggetræ:
Skyggetræ er et træ som udnytter sollyset, så dvs. at træet danner blade alle de steder, hvor de kan fange noget lys. Til sidst er der meget få steder, hvor lyset kan slippe ned til skovbunden.
Lystræ:
Lystræ er et træ som ikke udnytter alt sollyset, så dvs. at træet har huller flere steder, så sollyset kan slippe igennem og ned til skobunden. Der vokser alle mulige små planter under et lystræ.
Forældet:
en plante eller et dyr er forældet, hvis man gennem avlsarbejde har forbedret bestemte egenskaber.
Fotosyntese:
Dannelse af sukker og ilt ved hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår bl.a. i træernes blade og nåle.
Sikar:
De rør i træet, som transporterer sukkervand fra bladene til andre dele ad træet fx rødderne.
Urter:
Planter, som ikke er træagtige. Ofte mindre planter i skovbunden.
Vedkar:
De rør i træet, som transporterer vand fra rødderne op gennem træet.
Årringe:
Når et træ skæres over, ses årringene som lyse og mørke ringe fra kernen og ud mod barken. Hvert år dannes en ny årring.
Skyggetræ er et træ som udnytter sollyset, så dvs. at træet danner blade alle de steder, hvor de kan fange noget lys. Til sidst er der meget få steder, hvor lyset kan slippe ned til skovbunden.
Lystræ:
Lystræ er et træ som ikke udnytter alt sollyset, så dvs. at træet har huller flere steder, så sollyset kan slippe igennem og ned til skobunden. Der vokser alle mulige små planter under et lystræ.
Forældet:
en plante eller et dyr er forældet, hvis man gennem avlsarbejde har forbedret bestemte egenskaber.
Fotosyntese:
Dannelse af sukker og ilt ved hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår bl.a. i træernes blade og nåle.
Sikar:
De rør i træet, som transporterer sukkervand fra bladene til andre dele ad træet fx rødderne.
Urter:
Planter, som ikke er træagtige. Ofte mindre planter i skovbunden.
Vedkar:
De rør i træet, som transporterer vand fra rødderne op gennem træet.
Årringe:
Når et træ skæres over, ses årringene som lyse og mørke ringe fra kernen og ud mod barken. Hvert år dannes en ny årring.